18 May 2016

DHI deltager I Bornholms Folkemøde - 16. til 19. juni 2016

Fra den 16. juni til og med den 19. juni deltager GTS-nettet sammen med Innovationsnetværk Danmark og Styrelsen for Forskning og Innovation i et samlet telt (#A33) "Grib Mulighederne" på Folkemødet på Bornholm.

Debattemaerne spænder vidt i GTS-programmet på Folkemødet. Fokusset for dem alle er, hvordan vi i Danmark griber de muligheder, som teknologi og ny viden skaber. Blandt debatdeltagerne er blandt andet uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, Claus Jensen, formand i Dansk Metal, og en række repræsentanter fra industrien.

Debat i teltet 2015

Lørdag den 18. juni debatterer Jørn Rasmussen, Vice Præsident, Industry, DHIs Globale Salgsorganisation; Charlotte Thy, miljøchef, Danish Crown; Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA; og Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet emnet "Den globale vandkrise skyller ind over os – Hvad gør vi?" Med afsæt i mange af FN's mål samt World Economic Forum prognose, der peger på, at vandkrisen er den største globale udfordring i de næste ti år, spørger vi: Hvad betyder den globale vandkrise for Danmark? Kan vandkrisen ligefrem blive en god forretning for de danske producenter af vandteknologi, og dermed en god forretning for Danmark? Er det et problem for de danske forsyningsselskaber, at nye vandteknologier betyder mindre salg af vand? Kan det i sidste ende få en negativ indflydelse på driften af den danske vandinfrastruktur?

Spørgsmål fra publikum 2015

Jørn Rasmussen siger ”Det er første gang, at DHI deltager i Danmarks politikfestival! Folkemødet er et rigtig godt forum for god og sund dialog med vores borgere, politikere, industri og rådgivere om forskellige tiltag og aktiviteter inden for vandområdet”.

Blandt de øvrige debatter i teltet har vi indlæggene Skal vi tjene penge på forskningen? Er det helt ude i skoven, at innovation foregår i byerne? Fremtidens bæredygtige og sunde fødevarer!

Følg med og tag del

Twitter kan du følge med live i debatterne, se billeder og video. Du kan selv tage del i debatten på Twitter med #fmdkgrib og @GTSnettet.