23 Mar 2018

Nye tilgange til at realisere vandrammedirektivet

Programmet var tætpakket, da DHI og Aarhus Universitet i februar holdt seminar om vandrammedirektivet med fokus på indsatsen frem til 2021. Nogle hovedbudskaber fra dagen.

vandrammedirektivet

© Carsten Medom Madsens

Implementering af EU’s vandrammedirektiv kræver nye tilgange til at nå målene. Blandt disse er målrettet regulering, kollektive indsatser og etablering af minivådområder.

Vandområdeplaner sigter mod en reduktion på ca. 13.000 ton kvælstof til kyst frem mod 2027. Heraf ca. 7.000 ton i anden planperiode (2015-2021) og 6.000 ton i tredje planperiode (2022-2027). Indsatsen frem mod 2021 hentes ved kollektive virkemidler (3.500 ton) og målrettet regulering (3.500 ton). Der er iværksat en række tiltag med kollektive indsatser inklusive minivådområder, vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter samt en ordning med målrettede efterafgrøder.

Minivådområder er en vigtig indsats i Fødevare- og landbrugspakken og forventes at bidrage med en kvælstofreduktion på 900 tons i årene 2018-2021. Minivådområder med åbent vand fjerner både nærringstoffer (N, P), men bidrager også til biodiversitet. Miniområder med matrice (bioreaktorer) har en meget høj kvælstoffjernelse og et lille arealkrav, men P-retention er endnu ikke fuldstændig belyst. De såkaldte intelligente bufferzoner er et godt alternativ langs kanaliserede vandløb, men kræver en vis topografi.

Etablering eller genetablering af vådområder er stadig meget effektive virkemidler. De fjerner ikke kun næringsstoffer, men kan også oplagre både vand og kulstof og dermed bidrager til klimasikring samt øge biodiversiteten i landskabet.

Få mere indblik i den nyeste viden om værktøjer og virkemidler fra de mange indlæg, der blev præsenteret på seminaret.


Indlæg 

Taler

Email

Velkomst og dNmark fForskningsalliancen

Tommy Dalgaard,
Aarhus Universitet, dNmark.org

tommy.dalgaard@agro.au.dk

Målrettet regulering

Erik Nielsen,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

ERNIEL@lbst.dk

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N.P), natur og klima

Carl-Christian Hoffman,
Aarhus Universitet

cch@bios.au.dk

Vådområder - virkemiddel i vandområdeplanerne

Poul Vang Nielsen,
Miljøstyrelsen

povni@mst.dk

Minivådområder - en frivillig kollektiv indsats

Julie Rose Bang,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

JUROBA@lfst.dk

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Christen D Børgesen,
Aarhus Universitet

christen.borgesen@agro.au.dk

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Jesper Dannisøe,
DHI

jda@dhigroup.com

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Brian H. Jacobsen,
Københavns Universitet

stub@ign.ku.dk

Participatoriske modeller på landskabsskala – dNmark landskabs-værktøjet

Peter Stubkjær Andersen,
Københavns Universitet

stub@ign.ku.dk

Screeningsværktøj på oplandsskala

Michael Butts,
DHI

mib@dhigroup.com

Grundvands- og skala aspekter - Nitrat transport og reduktion

Anker Lajer Højberg,
GEUS

alh@geus.dk

Virkemidler i andre lande

Martin Thorsøe,
Aarhus Universitet

martinh.thorsoe@agro.au.dk

Landbrugskonsulentsperspektiver

Asger Thode, Kristensen,
Sønderjysk Landboforening (SLF)

ask@slf.dk