Nye tilgange til at realisere vandrammedirektivet

© Carsten Medom Madsens

Implementering af EU’s vandrammedirektiv kræver nye tilgange til at nå målene. Blandt disse er målrettet regulering, kollektive indsatser og etablering af minivådområder.

Vandområdeplaner sigter mod en reduktion på ca. 13.000 ton kvælstof til kyst frem mod 2027. Heraf ca. 7.000 ton i anden planperiode (2015-2021) og 6.000 ton i tredje planperiode (2022-2027). Indsatsen frem mod 2021 hentes ved kollektive virkemidler (3.500 ton) og målrettet regulering (3.500 ton). Der er iværksat en række tiltag med kollektive indsatser inklusive minivådområder, vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter samt en ordning med målrettede efterafgrøder.

Minivådområder er en vigtig indsats i Fødevare- og landbrugspakken og forventes at bidrage med en kvælstofreduktion på 900 tons i årene 2018-2021. Minivådområder med åbent vand fjerner både nærringstoffer (N, P), men bidrager også til biodiversitet. Miniområder med matrice (bioreaktorer) har en meget høj kvælstoffjernelse og et lille arealkrav, men P-retention er endnu ikke fuldstændig belyst. De såkaldte intelligente bufferzoner er et godt alternativ langs kanaliserede vandløb, men kræver en vis topografi.

Etablering eller genetablering af vådområder er stadig meget effektive virkemidler. De fjerner ikke kun næringsstoffer, men kan også oplagre både vand og kulstof og dermed bidrager til klimasikring samt øge biodiversiteten i landskabet.

Få mere indblik i den nyeste viden om værktøjer og virkemidler fra de mange indlæg, der blev præsenteret på seminaret.