Rapporten er den mest omfattende til dato af børn i denne aldersgruppe og deres eksponering for stoffer, der er enten neurotoksiske (kan give hjerneskader) eller hormonforstyrrende. Af de undersøgte stoffer var 37 hormonforstyrrende og 39 neurotoksiske. Syv stoffer var repræsenteret i begge grupper. Rapporten, hvor DHI var projektleder, er udarbejdet på vegne af Miljøstyrelsen.
Fødevarer stor kilde til eksponering
Bly giver langt den største risiko for neurotoksiske effekter. Selv om bly på grund af sine skadelige virkninger blandt andet er blevet forbudt i benzin, udsættes børn stadig for bly. Det sker primært gennem fødevarer, støv, jord og metalgenstande med restindhold af bly. ”Den tolerable eksponering for bly blev i gennemsnit overskredet med en faktor 50. Det er bekymrende, for uanset hvor små mængder børn udsættes for, så er bly skadeligt. Vi må derfor forvente en vis negativ effekt på børnenes indlæringsevne og IQ”, siger DHI’s cheftoksikolog Poul Bo Larsen.
Andre stoffer i undersøgelsen, der medfører risiko for at give kroniske neurotoksiske effekter, er dioxiner/PCB, methylkviksølv, bisphenol A og PFOS.
Små børn er fortsat udsat for en lang række stoffer, der kan være hormonforstyrrende eller skade udviklingen af deres hjerner. Mange af stofferne optages fx via føden.
Lægemiddel med hormonforstyrrende effekt
Blandt de vurderede hormonforstyrrende stoffer var lægemidlet paracetamol en overraskelse, idet stoffet medførte den højeste risiko for hormonforstyrrende effekter. Paracetamol indgår i en lang række gængse smertestillende præparater. ”Vores vurderinger viste, at indtagelse af stoffet på kritiske tidspunkter under fostre eller børns tidlige udvikling medfører langt den højeste risiko for hormonforstyrrende effekter blandt de undersøgte stoffer”, fortæller Poul Bo Larsen.
Andre stoffer i undersøgelsen med risiko for hormonforstyrrende effekter er dioxiner/PCB’er, ftalater (DEHP, DBP, DiBP), bisphenol A, butyl- og propylparabener, UV-filteret OMC, samt BHA og BHT.
For stofferne dioxiner/PCB og PFOS vurderes den højeste eksponering at forekomme igennem modermælk, når børn ammes.
For at kunne foretage en generelt accepteret, ensartet vurdering af stofferne er data for eksponering og farlighed primært hentet fra de seneste stofvurderinger fra EU’s videnskabelige komiteer, herunder den Europæiske Fødevareautoritet og det Europæiske Kemikalieagentur, og deres principper for risikovurderinger er blevet anvendt i undersøgelsen. Som udgangspunkt vil risikovurdering af lægemidler være anderledes, da der kan være acceptable bivirkninger for lægemidler.
Læs mere i Rapporten Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer der er udarbejdet for Miljøstyrelsen af DHI i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Force Technology.