Projekterne er gennemført på Hvidovre Hospital (ovenfor), Herlev Hospital og Rigshospitalet. Foto: Bjarke Ørsted
Millioner af liter vand flyder hvert eneste år gennem rørene på hospitalerne i Herlev, Hvidovre og på Rigshospitalet. Nu er de tre hospitaler med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet og Region Hovedstaden gået sammen om at skabe overblik over vandforbruget.
- Til sammen kan de tre hospitaler spare 10,8 millioner kroner hvert eneste år og 248.000 m3 vand. Det er ligeså meget som 6350 danskeres årlige vandforbrug. Jeg er glad for, at Region Hovedstaden og Miljø- og Fødevareministeriet har gennemført dette projekt, for det viser vejen for andre hospitaler i landet. Vi kan spare mange ressourcer ved at udnytte dem mere effektivt. Samtidig viser projektet, at der er stort potentiale i et samarbejde mellem hospitaler og virksomheder om vandteknologiske løsninger. Det er miljøteknologi, som der ligger store eksportmuligheder i. Jeg håber, idéerne vil sprede sig som ringe i vandet til andre hospitaler,
siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Drikkevand kan erstattes i mange tilfælde
Hospitalernes vand er blevet opdelt i grupper: Det vand, der kommer i kontakt med patienterne, og det der ikke gør. Pga. smittefare skal hospitaler være særligt opmærksomme på at bruge det såkaldte ”sekundavand”, som er vand, der har ringere kvalitet end drikkevand. Sekundavand bruges derfor ikke på områder, hvor der er direkte kontakt med patienter. Den nye kortlægning viser, at 56 procent af vandet på Hvidovre Hospital kan erstattes med sekundavand, f.eks. i forbindelse med afkøling af kedler eller til toiletskyl.
DHIs aktiviteter i projektet
DHI har som en del af projektrapporteringen beskrevet, hvilke sekundavandsressourcer, der kan anvendes hvor på hospitalerne, og hvilke sundhedsrisici, der kan opstå i områder med lavt vandforbrug.
DHI har i samarbejde med hospitalerne stået for at undersøge forbrug og besparelsespotentialer. De mange forskellige typer vandforbrug er kortlagt, og potentialerne for besparelser er identificeret, herunder er vandforbrugene kategoriseret i forhold til, hvilke vandkvaliteter, som kan anvendes til de forskellige formål. Der er et stort potentiale for vandbesparelser på hospitalerne, men det er vigtigt at besparelserne sker med omtanke, så det ikke påvirker patientsikkerheden. Mindre forbrug giver mindre flow i rørsystemet og derfor skal vandbesparelser kombineres med brug af teknologier, som sikrer at der f.eks ikke sker uhensigtsmæssig bakterievækst. Og sekundavand skal kun bruges dér, hvor det ikke kan udgøre en sundhedsrisiko i forhold til patienterne, der ofte har et lavt immunforsvar,
siger chefplanlægger Ulf Nielsen fra DHI
Fokus på besparelser, innovation og grøn vækst
Projektet har udpeget områder, hvor der er behov for innovative og vandeffektive løsninger.
Eksempler på besparelser:
- I forbindelse med dialyse af patienter med ringe nyrefunktion opstår der store mængder ikke-forurenet overskudsvand. Overskudsvandet kan med fordel bruges til formål, hvor der ikke er patientkontakt. Dialysebehandling på de tre hospitaler bruger til sammen 36.000 m3 vand årligt. Her kan Herlev spare 5500 m3 svarende til 250.000 kr. årligt. Hvidovre kan spare 2900 m3 svarende til 125.000 kr. årligt, og Rigshospitalet kan spare 8500 m3 svarende til 255.000 kr. årligt.
- Renset spildevand genbruges i hospitalernes køletårnssystem i stedet for rent drikkevand.
Fakta om projektet
Projekterne har samlet kostet 3 millioner kroner, hvor Region Hovedstaden har bidraget med 1,5 million, og 1,5 million er tilført via Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Der er blevet gennemført to projekter, som er beskrevet i flg. rapporter:
Projektets styregruppe har omfattet Civilingeniør Helle Winther, Miljøstyrelsen; Civilingeniør Torsten Duer, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning; Specialkonsulent og biolog Anne Marie Jacobsen, Region Hovedstaden (projektejer); og chefplanlægger, Ulf Nielsen, DHI.