31 Aug 2016

DHI gav danske atleter gode råd om forurenet vand og strømforhold ved OL i Rio

DHI hjalp Danmarks Olympiske Komité og Danmarks Idrætsforbund med at træffe ekstra foranstaltninger for at sikre de bedst mulige resultater for danske atleter ved OL i Rio

© www.rio2016.com
© www.rio2016.com

Ved OL 2016 i Rio var der stor risiko for, at atleter inden for disciplinerne sejlsport, roning, kajak, kano og triatlon kunne pådrage sig infektioner og diarré fra forurenet vand. DHI’s eksperter rådgav dem om sundhedsrisikoen, ligesom vi sørgede for interaktive kort over strømforhold.

Rokonkurrencerne blev afholdt i Lagoa Rodrigo de Freitas, som er spildevandspåvirket. Sejladserne blev afholdt ved mundingen af Guanabara Bay, hvor nogle af banerne var forurenede.

DHI undersøgte data for vandkvaliteten og identificerede de mest risikofyldte områder omkring Guanabara Bay. Baseret på denne information kunne DHI fortælle atleterne hvor der var størst risiko for at blive smittet, hvilke forholdsregler de kunne tage for at reducere infektionsrisikoen. 

Kristian Kjærgaard, cheftræner fra Dansk Sejlunion, siger


"Et år før legene var vi lidt bekymrede for sundhedsrisikoen. Men så lærte vi om forebyggende adfærd - såsom at skylle vores ben og beskytte vandflasker i bådene imod havvandet. Det gjorde det muligt for os at fokusere på andre ting."

Efter et veloverstået OL er vi glade for at konstatere, at vores råd har vist sig nyttige, og at ingen af atleterne blev ramt af maveinfektioner fra vandet i bugten.

Kortlægning af strømforhold for sejlere

De danske sejlere høstede yderligere fordele af DHI's kendskab til strømforholdene i Guanabara Bay. Strømforholdene er komplicerede og under kraftig påvirkning af tidevandskræfterne i Atlanterhavet. Vi leverede dynamiske kort over strømforholdene i konkurrenceperioden for at hjælpe de danske sejlere under de konstant skiftende forhold.Kortene over strømforhold var ideelle i denne situation og blev benyttet intensivt af alle de danske sejlsportstrænere. Kristian Kjærgaard uddyber,

"Hver morgen satte vi os ned og gennemgik dagens strømforhold. Vi havde mulighed for at se en simulering af strømforholdenes ændringer i løbet af dagen på vores iPads. Det var en klar fordel for os - og noget vores konkurrenter ikke havde."

DHI er stolte af at kunne sige, at vi har hjulpet de danske atleter med at vinde fem medaljer i disciplinerne på åbent vand ved OL i Rio.

Vi ønsker stort tillykke til alle vindere ved OL Rio!