28 Sep 2015

Spændende kurser på DHI i de kommende måneder

Kurser, som er relevante for dig, der arbejder med planlægning og håndtering af vand – og gerne vil blive bedre til det!

THE ACADEMY BY DHI byder på en række spændende kurser i efteråret 2015 og januar 2016. Kurserne er relevante for dig, der arbejder med planlægning og håndtering af vand – og gerne vil blive bedre til det. Vi udbyder kurserne på DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm. 

For første gang tilbyder vi også et online kursus, der vil blive afholdt over 4 eftermiddage. Vi afholder også et 2-timers temamøde om udnyttelse af DHIs lokale vejrradar (LAWR) i forbindelse med modellering af afløbssystemer.

MIKE Powered by DHI 2016 bliver tilgængelig senere i år. Vores Release byder på mange spændende, nye features. Så hold øje med vores online kursuskalender i de kommende måneder – der er helt nye kurser på vej!

Vi håber, at du vil være interesseret i at deltage – og hører gerne fra dig, hvis du savner noget i vores kursusudbud. Vi kan også tilrettelægge individuelle forløb i jeres virksomhed - tilpasset dig og de udfordringer, som I står overfor.

Du kan læse mere samt tilmelde dig her:

MERE OM THE ACADEMY BY DHI

THE ACADEMY by DHI omfatter alle DHIs globale og nationale trænings- og vidensdelingsaktiviteter. Således tiltrækker THE ACADEMY by DHIs træningsaktiviteter, MIKE Powered by DHI brugerseminarer, workshops og temadage hvert år tusinder af vandspecialister over hele verden. Vores deltagere er fra kommuner, statslige myndigheder og institutioner, regionale og lokale vandorganisationer, forskningsinstitutioner, universiteter, faglige organisationer, rådgivere, vand- og spildevandsselskaber, kyst- og havnemyndigheder.

Læs mere om THE ACADEMY på www.theacademybydhi.com Du er også altid velkommen til at se efter kursusudbud i Danmark hér eller globalt hér . Du kan bruge filterfunktionen ’VIEW ALL FILTERS’ til at søge på specifikke kurser eller kurser i et bestemt land.