17 Jun 2014

Kom og besøg os på Science in the City 21. – 26. juni i København

I perioden 21. – 26. juni 2014 deltager DHI i Euroscience Open Forum’s Festival 2014 Science in the City Festival i København.

I perioden 21. – 26. juni 2014 deltager DHI i Euroscience Open Forum’s Festival 2014 Science in the City Festival i København.

Euroscience Open Forum  har i år en målsætning om at bygge bro mellem forskere, deltagere og offentligheden ved hjælp af interaktive udstillinger. DHI har en stand på festivalen i Carlsberg Byen sammen med de øvrige GTS-institutter. Temaet for standen vil være Science Zoo – et eksperimentarium, hvor børn og voksne på første hånd kan opleve nogle af de nyeste teknologier, som de forskellige institutter tilbyder, herunder:

  • Aqua Republica (DHI) – vores interaktive Serious Game,  der giver brugerne mulighed for at lære om vandressourcer og betydningen af, hvordan vi bruger vandet og fordeler det mellem forskellige industrier.
  • MapMyClimate (DHI) – en unik klimaportal, der hjælper brugerne til en bedre forståelse af sammenhængen mellem klimaet og vores forbrugsvaner
  • Solar hængekøje (Alexandra Instituttet) – oplev, hvordan de nyeste IT trends kan integreres i tekstiler
  • IdemoBits (DELTA) – et sæt elektroniske byggeklodser, der kan kombineres på mange forskellige måder
  • Urban Greening (AgroTech) – grønne tage i byen (tage med et lag vegetativ bevoksning)
  • Nanoteknologi i vores hverdag (Dansk Teknologisk Institut) – anvendelse af nanoteknologi i høreapparater, lastbiler, droner og velfærdsrobotter
  • Forny dig selv (BIONEER) – fremtidens stamcellebaserede værktøjer til behandling af sygdomme

DHI vil sammen med de andre GTS-institutter være værter ved en reception i forbindelse med Science Zoo. Kom og besøg os i telt nr. 54 i ”Discover” området den 25. juni, kl. 16.00-17.30, hvor vi byder på snacks og et glas vin eller vand.

Science in the City Festival er åben for alle

Sted:
Science in the City Festival
Carlsberg Byen
Ny Carlsberg Vej
1760 København V.