05 Nov 2012

MIKE by DHI 2012 Release

MIKE by DHI – 2012 Releasen er nu på gaden MIKE by DHI 2012 software indeholder mange nye funktioner og vigtige forbedringer hvad angår hastighed og ydeevne.

MIKE by DHI – 2012 Releasen er nu på gaden

MIKE by DHI 2012 software indeholder mange nye funktioner og vigtige forbedringer hvad angår hastighed og ydeevne. Forbedringerne giver brugere og beslutningstagere mulighed for at håndtere langt større datamængder på en effektiv måde og sikrer et bedre beslutningsgrundlag inden for vand, klima og miljø.

Vi arbejder for, at du kan leve op til fremtidens modelleringskravMIKE by DHI Software 2012
2012 Releasen gør, at du kan køre modeller og simuleringer mere effektivt end tidligere. Du kan nu arbejde hurtigere samt med mere komplekse og omfattende modeller end nogensinde før. Som noget nyt har denne version blandt andet High Performance Computing (HPC), som giver forbedret ydeevne. Derudover giver den mulighed for Remote Execution, så store modelkørsler ikke længere optager plads på din lokale PC.

Tilpasning til klimaforandringer spiller fortsat en central rolle, og vores nye features gør det lettere at arbejde med tilpasning til klimaforandringer i by, på land, ved kyst og hav, bl.a. introducerer vi to vigtige forbedringer til brug for klimatilpasning. Det drejer sig dels om mulighed for at inkludere vandstandsstigninger i havet i modellerne og dels om at understøtte 2D datafiler i vores Climate Change Tool.

De nye forbedringer i 2012 Releasen understreger endnu en gang, hvorfor MIKE by DHI er den ideelle og mest hensigtsmæssige softwarepakke inden for vand og miljø. Som MIKE bruger kan du være sikker på, at du har valgt et pålideligt modelværktøj. MIKE by DHI har omfattende kvalitetskontrol og bliver løbende testet af eksperter på området.

MIKE by DHI – mere end bare software
Ved at benytte vores software får du adgang til et omfattende globalt netværk af supportere, der sidder klar til at hjælpe dig, når du har brug for det. Desuden tilbyder vi et stort antal træningskurser og brugermøder, som bliver afholdt af eksperter inden for de pågældende områder.

Du kan finde mere information om de mange nye muligheder i MIKE by DHI 2012 ved at klikke ind på nyhederne for vores fire forretningsområder eller læse vores online software katalog.