19 Sep 2011

Torkil Jønch Clausen i spidsen for World Water Week, Stockholm

Torkil Jønch Clausen på ”Global Oceans 2008”, Hanoi En mand med vand i årerne og højt estimeret DHI-profil har fået et nyt tillidshverv.


Torkil Jønch Clausen på ”Global Oceans 2008”, Hanoi

En mand med vand i årerne og højt estimeret DHI-profil har fået et nyt tillidshverv. Torkil Jønch Clausen er fornylig på deltidsbasis blevet tilknyttet Stockholm International Water Institute (SIWI) som Chairman for Scientific Programme Committee for World Water Week i Stockholm. Udnævnelsen er en flot anerkendelse af Torkil Jønch Clausens mangeårige virke inden for sektoren.

World Water Week er en af de største begivenheder i vandsektoren, og konferencen samler hvert år i august deltagere fra hele verden - i år omkring 2.500. Temaerne varierer; i år var det Water in an Urbanising World. Næste år er emnet Water & Global Food Security på konferencen, som foregår 26. - 31. august 2012.

Mange kunder og samarbejdspartnere kender Torkil Jønch Clausen udmærket, da han gennem mange år var medlem af DHI’s direktion, senest og indtil 2009 som direktør for DHI Water Policy. Torkil er stadig tilknyttet DHI, og fungerer som Water Policy Adviser både for DHI Group og for DHI Water Policy Department.


Kvinder der ved, hvad de vil - Women’s Water Fund maj 2011
Stifter af Women’s Water Fund
Som en stor anerkendelse for ”his outstanding contributions to advancing Integrated Water Resources Management (IWRM) at the global scale” modtog Torkil Jønch Clausen i 2006 King Hassan II Great World Water Prize. Beløbet donerede han til etablering af Women’s Water Fund, som DHI fortsat leder. Dette initiativ sikrer kvinder fra udviklingslande mulighed for at avancere deres karriere inden for udvikling og forvaltning af vandressourcer.