Det er langt fra alle danske kommuner, der har udarbejdet en strategi for deres arbejde med at tilpasse den mest kritiske infrastruktur til de forventede konsekvenser af klimaændringerne. I mange kommuner forventes klimatilpasningen at betyde store og langsigtede investeringer i nye kloakker, bedre styring af regn- og spildevandsstrømme, grønne områder m.v. Status er, at mindre end halvdelen af kommunerne har indsendt klimatilpasningsstrategier med større eller mindre detaljeringsgrad til Klima- og Energiministeriet.
Nyt system til støtte for beslutninger
En væsentlig årsag til den mangelfulde indsats med klimatilpasning er, at kommunerne mangler viden og værktøjer til at analysere de forventede risici af klimaændringerne. Det vil et forskningsprojekt "RiskChange – risikobaseret design under klimaforandringer" fra Det Strategiske Forskningsråd (DSF) råde bod på i løbet af de kommende fire år.
"Vi har allerede fået en forsmag på, hvad der venter os i de kommende årtier. Vi vil blive udsat for kraftigere ekstremregn, og generelle havspejlstigninger og stormfloder vil forøge risikoen for oversvømmelser fra havet i områder som Lolland, Køge Bugt-kommunerne, København (især Amager), Odense Fjord, østjyske fjordbyer og Sønderjylland. Derfor er det meget vigtigt, at kommunerne hurtigt kommer i gang med at udarbejde troværdige klimatilpasningsstrategier, som fx København og Greve kommuner har gjort", siger Henrik Madsen, DHI, som er leder af forskningsprojektet.
Projektet har fået 10 mio. kr. i tilskud fra DSF's programkomité for bæredygtig energi og miljø til at etablere det videnskabelige grundlag for kommunernes arbejde. "Projektets overordnede formål er at udvikle analyse- og beslutningsstøtteværktøjer, som kommunerne kan bruge til at vurdere fremtidige risici og de investeringer, der bør foretages for at sikre kommunernes infrastruktur og bygninger mod konsekvenser af fremtidige klimaændringer", oplyser Henrik Madsen.
International viden fra nyeste klimaforskning
"Den internationale klimaforskning har gjort store fremskridt i de senere år, og der er skabt betydelig viden om, hvordan de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser påvirker den globale gennemsnitstemperatur, og hvilke konsekvenser det kan få for vandstanden i havene og for klimaekstremer i form af monsterregn, stormfloder, orkaner, oversvømmelser, tørke m.v. Men vi mangler modeller, der kan nedskalere disse globale og regionale klimaændringer til et lokalt niveau, som kommunerne ved hjælp af værktøjer og vejledninger kan benytte til at planlægge og handle efter. På denne måde får de integreret viden fra den nyeste klimaforskning."
Henrik Madsen henviser iøvrigt til projektgruppens arbejde med at analysere de konkrete udfordringer i Københavns kommune. Kommunen indgår i projektgruppen som slutbruger af resultaterne, og ifølge Henrik Madsen skulle man gerne kunne se den praktiske effekt af forskningsprojektet, når Københavns kommune efter planen kan fremlægge en opdateret klimatilpasningsstrategi i 2014. Det giver projektgruppen en fin anledning til at teste den praktiske anvendelighed af modeller og værktøjer. I projektgruppen indgår også DTU, Niels Bohr Instituttet og DMI samt Det Norske Veritas og det norske klimaforskningscenter Bjerknes, der vil afprøve resultaterne på klimatilpasning for Oslo.
Projektdata
Titel: RiskChange – Risk based design in a changing climate
Projektleder: Innovationschef Henrik Madsen, DHI
Kontaktdata: Tlf.: 45 16 92 42, e-mail: hem@dhigroup.com
Øvrige projektdeltagere: DTU Miljø, Niels Bohr Instituttet, Afdelingen for Systemanalyse v/Risø DTU, Danmarks Meteorologiske Institut, Det Norske Veritas, Bjerknes Centret, Københavns kommune
Samlet budget: 17.486.412 kr., heraf DSF-tilskud: 10.000.000 kr.
Forskeruddannelse: 3 ph.d og 2 postdocs
Projektets tidsramme: 2011-2014
Projektets korte formålsbeskrivelse
Ved design af infrastruktur som fx diger, broer og afløbssystemer benyttes risikovurdering baseret på en statistisk evaluering af stormfloder, ekstreme bølgehøjder og ekstremnedbør. Nogle af de største effekter af menneskeskabte klimaændringer forventes at blive kraftigere ekstremnedbør, generelle vandstandsstigninger og ændringer i stormfloder, og der er derfor et klart behov for at evaluere nuværende og fremtidigt design af infrastruktur i lyset af forventede klimaændringer.
En af de største udfordringer i den forbindelse er anvendelse af den seneste viden om forventninger til den fremtidige klimaudvikling. Dels er der store usikkerheder forbundet med beregninger af denne udvikling, dels er der behov for at nedskalere beregningerne fra de globale og regionale klimamodeller til en lokal skala, der er brugbar for risikoanalyser og dermed for en vurdering af mulige klimatilpasningstiltag.
Projektet vil etablere et videnskabeligt grundlag for design og tilpasning af kritisk infrastruktur baseret på den seneste viden om ændringer i klimaekstremer. Der vil blive udviklet statistiske metoder, der kan beskrive de underliggende usikkerheder i klimamodeller og nedskaleringsprocedurer og kvantificere de forventede ændringer i klimaekstremer for forskellige tidshorisonter. Projektet vil bidrage til udvikling af planlægnings- og beslutningsstøtteværktøjer til myndigheder og danne basis for etablering af en design- og klimatilpasningsguideline med tilhørende værktøjer.