11 Nov 2009

65.000 grunde til bedre kemi

Når 2-årige børn udsættes for hormonforstyrrende stoffer Miljøministeriets kampagne ”65.

Når 2-årige børn udsættes for hormonforstyrrende stoffer

Miljøministeriets kampagne ”65.000 grunde til bedre kemi”, der blev lanceret sidst i oktober 2009, retter fokus på, at hormonforstyrrende stoffer udgør en risiko for de 2-årige i deres hverdag.

DHI har medvirket i det projekt, der ligger til grund for kampagnen. I projektet har man samlet analyseresultaterne fra omkring 100 tidligere projekter fra Miljøstyrelsen og indregnet dem sammen med eksponeringerne fra fødevarer og indeklima.

Cocktaileffekter
De hormonforstyrrende stoffer er samlet i grupper med samme type effekt for at kunne beregne risikoen for de såkaldte cocktaileffekter. Det vil sige, at et stof som ikke selv synes hormonforstyrrende under en vis dosis, bliver det ved samtidig tilstedeværelse af andre stoffer.

Grupperne er:

  • De anti-androgene stoffer: Phthalaterne DEHP, DINP, DBP, DIBP og BBP, inkl. pesticiderne Prochloraz, Tebuconazol, Linuron, Vinclozolin, Procymidon, dioxiner og DDT samt de dioxinlignende PCB'er.
  • De østrogenlignende stoffer: Propylparaben, Butylparaben, Isobutylparaben og Bisphenol A

”Det væsentlige er, at beregningerne giver os et langt bedre overblik over hvilke stoffer, der giver den mest betydelige påvirkning, og især hvor stofferne kommer fra”, siger Lise Møller fra DHI.

Resultaterne viser:

  • At eksponeringerne med både anti-androgene og østrogene stoffer udgør en risiko for hormonsystemet
  • At risikoen for de anti-androgene effekter især stammer fra DEHP, DBP samt dioxiner/dioxinlignende PCB’er i indeklima og fødevarer
  • At risikoen for de østrogene effekter især stammer fra propyl- og butylparaben i cremer og lotion
  • At der kan forekomme stor eksponering fra enkelte forbrugerprodukter, som fx plastictræsko

”Hermed kan vi konkludere, at de hormonforstyrrende stoffer, som forekommer i børnenes hverdag, risikerer at give effekter på hormonsystemet”, siger Helle Buchardt Boyd fra DHI.

Som forbruger kan man:

  • Undgå phthalater ved at spørge i butikken, om der er phthalater i varen inden man køber den
  • Undgå parabener ved at vælge de svanemærkede plejeprodukter eller læse ingredienslisten
  • Følge flere gode råd, som står i kampagnens pjece

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Forbrugerrådet, Operate, FORCE Technology, DHI og Teknologisk Institut med bidrag fra Miljøstyrelsen. DHI har gennemført risikovurderingerne i samarbejde med FORCE Technology og Miljøstyrelsen. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.

65.000 grunde til bedre kemi