© shutterstock.com, Schweizer Tobias
Der er to forskellige certificeringsordninger: en for drikkevandsrør og en for installationer som fx vandhaner og armaturer. Det er kravene til sidstnævnte, der er blevet lempet, hvilket kan resultere i uønskede kemiske stoffer i drikkevandet.
Før drikkevandet kan tappes fra vandhanen af forbrugerne, skal det ledes fra vandværket frem til husstanden. Vandværkerne kræver, at forsyningsrør af plast opfylder de certificeringskrav, som mærkningsordningen DK-VAND stiller. DK-VAND har i sommeren 2017 strammet kravene og har ønsker om at udvide ordningen, så den omfatter alle installationer i vandforsyningen, fx fittings, ventiler, målere og pumper. DHI er toksikologisk rådgiver for ordningen hos DK-VAND.
Krav til vandhaner og armaturer
For drikkevandsinstallationer i private husstande er det GDV-ordningen for byggevarer, der gælder. Denne ordning omfatter vandhaner, armaturer og andre dele, der er produceret helt eller delvist af polymerer. Før 2016 var kravet, at alle produkter til det danske marked skulle testes for migrationen af sundhedsskadelige stoffer, før produkterne kunne sælges lovligt.
Ordningen blev imidlertid ændret i 2016, så produkter med fx en tysk godkendelse nu kan anvendes uden yderligere dansk vurdering og godkendelse. Det betyder, at der i dag findes varer på markedet, der ikke er vurderet for migration af sundhedsskadelige stoffer, da andre lande ikke har tilsvarende strikse krav.
Parterne bag DK-VAND håber, at de nye mærkningskrav til drikkevandsrør kan være med til at inspirere til lignende krav for de byggevarer, der bruges i danske husstandes vandinstallationer. Så forbrugerne stadig kan være sikker på at få rent drikkevand uden problematiske stoffer.
Ambitiøse mål for drikkevandsrør
DK-VAND har desuden sat sig et ambitiøst mål om, at de nye krav skal give eksportfordele for danske producenter af vandrør. Der er øget fokus på drikkevandskvaliteten i Europa, og DK-VAND ordningen skal være med til at bringe danske vandrør i førerposition.