Havet genererer i dag en tilvækst på næsten 3.700 milliarder kr. pr. år og er omdrejningspunkt for vækst i hele verden, men væksten skal sikres under hensyntagen til et sundt havmiljø. Udfordringen er derfor at sikre en balance mellem udnyttelse og beskyttelse af havet.
- Vi skal sikre, at vi kan bruge havmiljøet uden at udnytte det negativt. Samtidig skal vi også være i stand til at tillade så meget vækst som muligt inden for energiproduktion, infrastruktur og fødevareproduktion. Derfor handler det om at have det bedste datagrundlag, når der skal træffes beslutninger, siger Anders Chr. Erichsen, senior-projektleder hos rådgivnings- og forskningsorganisationen DHI og leder af SeaStatus-projektet.
Illustration fra projektet
I dag indsamles mange forskellige typer data (fx målebøje-, ferrybox- og satellit-data fra Sentinel programmet) om havets tilstand, og disse data udnyttes ikke optimalt. Overordnet set er det præcist, hvad kendetegner Big Data problematikker. Den præcise kvantificering af miljøtilstanden, og de indbyggede usikkerheder, bremses imidlertid af mangel på metoder til at uddrage den samlede viden, der ligger i de store mængder data. SeaStatus vil koble statistiske metoder med avanceret økologisk modellering og ”data mining”-teknikker med det formål at forbedre beslutningsstøtteværktøjer. De nye værktøjer vil integrere data, viden og avancerede teknologiske metoder og dermed sikre et bedre grundlag for at træffe beslutninger om fremtidens ressourceudnyttelse i vores have.
Partnere
Projektgruppen består af en række eksperter og slutbrugere, som tilsammen har en detaljeret økosystemforståelse samt indsigt i marked og produktudvikling, og som vil sikre, at de nye metoder og værktøjer bliver solidt funderet i både rådgivningen og forvaltningen. Projektgruppen inkluderer DTU, Aarhus Universitet, DHI, DHI GRAS samt COWI, Rambøll, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen Fyn, hvor de sidste fire organisationer er slutbrugere på forskellige niveauer