24 Feb 2015

1-dags kursus om redskaber til beregning af water footprint, økonomisk og miljømæssig effektivitet og tilvalg af bæredygtig teknologi

På dette et-dags kursus vil du lære om redskaber til at omsætte virksomhedens overordnede mål og strategier for bæredygtighed til konkrete målsætninger med indikatorer og målepunkter.

Det bliver således muligt at følge resultaterne og styre udviklingen i den ønskede retning hen imod højere bæredygtighed. Kurset har specielt fokus på vand, som en nødvendig ressource til industriel produktion og på de afledte problemstillinger i forbindelse med anvendelsen af vand i produktionen og afledning af dette som spildevand. Vand vil dog ofte være bærer af energi, så ved at tage udgangspunkt i vandet vil hensynet til energibesparelser også blive tilgodeset i stort omfang. 

Kurset afholdes: den 12. marts 2015, kl. 9.00 - 16.00 på Syddansk Universitet, Campus vej 55, Odense M. 

Kursuspris inkl. frokost og kaffe/te: 1.000 kr., ekskl. moms. Tilmelding senest 4. marts 2015 til Hanne Berthelsen, DHI, Tlf.: 4516 9038, mail: courses@dhigroup.com.