24 Nov 2015

Workshop om nye værktøjer til sikker kemi

DHI og substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb afholder workshop i Middelfart den 7. december om mere sikker kemi ved hjælp af nye værktøjer.

 

På workshoppen vil vi præsentere et udvalg af nye metoder og værktøjer, som vi og vores samarbejdspartnere i Kemi i Kredsløb har udviklet for at støtte danske virksomheder til:

  • En mere sikker håndtering af kemiske produkter
  • Udvikling af nye mere sikre produkter

Værktøjerne er udviklet med finansiel støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen under DHI’s resultatkontakt og Miljøstyrelsen i partnerskabet Kemi i Kredsløb. 

Program

12.00 – 13.00 Registrering og frokost 
13.00 – 13.30 REACH godkendelsesordning – et værktøj til risikohåndtering v. Funktionsleder Finn Pedersen, Miljøstyrelsen
Hvilke trin indeholder godkendelsesprocessen? - Hvad er industriens syn på ansøgningsproceduren? og Hvilke principper følger Miljøstyrelsen i sine anbefalinger?
13.30 – 13.45  Håndtering af problematiske stoffer v. projektchef Jens Tørsløv
Vi har udviklet et redskab til dig, der håndterer særligt problematiske stoffer under REACH-forordningen. Redskabet kan være til hjælp i dine overvejelser og vurderinger af muligheder ved den fremtidige håndtering af disse stoffer
13.45 – 14.00  Forretningsmodeller for substitution af problematiske stoffer v. Eva H. Engelund 
Kemi i Kredsløb arbejder for at få danske virksomheder til at substituere problematiske stoffer i deres produkter. Hør om forretningsmodeller, der sigter mod cirkulær økonomi, og hvad Kemi i Kredsløb kan gøre for at hjælpe dig i gang med substitutionsprocessen.
14.00 – 14.15 ChemClass – et værktøj til klassificering af kemiske blandinger v. Ilaria de Rosa Carstensen 
ChemClass giver dig mulighed for at klassificere din kemiske blanding efter beregningsmetoderne i ”Globally Harmonized System” (GHS) med få klik. Du kan tilpasse klassificeringen til de nationale implementeringer af GHS verden over.
14.15 – 14.30  ES Creator v. Dorte Rasmussen
ES Creator er et ekspertværktøj til eksponeringsvurdering af kemiske blandinger og er baseret på EU’s klassificeringssystem (CLP). Værktøjet kan også bruges til en sammenligning af flere alternativer stoffer i en substitutionsproces.
14.30 – 15.00  Pause med forfriskninger
15.00 – 15.15  Arbejdspladsbrugsanvisning i en app v. afdelingsleder Helle Westphal
Arbejdspladsbrugsanvisningen lige ved hånden! Det er nu muligt med den nye app, som DHI har udviklet til smartphone og iPad.
15.15 – 15.30  To platforme med ressourcer og værktøjer til virksomheder v. innovationschef Margrethe Winther-Nielsen
DHI har udviklet en virtuel platform, der giver dig adgang til værktøjer og online kurser om miljø- og sundhedsmæssige aspekter af kemiske stoffer og produkter. En ny platform er undervejs i substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb med værktøjer, der støtter innovativ substitution i alle dens faser.
15.30 – 16.30  Session med demonstration af værktøjer og mulighed for at få ”hands-on”

Der vil være stande bemandet med eksperter i de forskellige værktøjer. Derudover vil der være en stand, hvor du kan få mere at vide om Kemi i Kredsløb og virksomheders mulighed for støtte til innovative udviklingsaktiviteter

Du kan læse mere her:
Hvornår: mandag den 7. december 2015 kl. 12.00 – 16.30

Hvor: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Pris: Gratis – no-show gebyr på 500 kr. ved afbud efter den 2. december 2015

Tilmelding: Lisbeth Schomacher, ls@dhigroup.com, tlf. direkte 4516 9083
Tilmelding senest den 2. december 2015

Yderligere information: Margrethe Winther-Nielsen, mwn@dhigroup.com, tlf. 6171 7929