15 Jan 2013

Temadag om Vilde Spiselige Planter 28 februar 2013

Temadag om vilde spiselige planter i Odense 28. februar 2013 Der er vilde urter på menuen, når DHI sammen med AgroTech den 28. februar inviterer til temadag på Kold College i Odense.

Temadag om vilde spiselige planter i Odense 28. februar 2013

Der er vilde urter på menuen, når DHI sammen med AgroTech den 28. februar inviterer til temadag på Kold College i Odense. Kom og hør om dyrkning af vilde planter, deres kulinariske værdi og lovgivning på området.

Indsamling og kommercialisering af vilde planter bliver mere og mere almindeligt, både til brug i restauranter og til salg i boder, butikker og supermarkeder. I det nye nordiske restaurantkøkken gøres hyppig brug af urter, bær og svampe indsamlet i naturområder.

Det er selvfølgelig altafgørende, at samlerne kender de planter og svampe, de indsamler, og at de bliver tilberedt korrekt, således at forbrugerne ikke risikerer at få forgiftninger. Udbredelse af kendskabet til disse planter og svampe kan give nye muligheder for kommercialisering.

Torsdag den 28. februar 2013 afholder DHI i samarbejde en med AgroTech en temadag om vilde spiselige planter. Desuden deltager Fødevarestyrelsen og Dansk Landbrugsmuseum.

Lovgivning, kulinarisk værdi og dyrkning
På denne temadag kan du høre, hvordan du undgår at komme i konflikt med fødevaresikkerheden og lovens krav, og hvordan du rent praktisk kan bære dig ad med at kommercialisere den ressource, som vilde planter og bær er. Vi vil desuden se på den kulinariske værdi, den sundhedsmæssige værdi, samt hvordan du kommer i gang med at dyrke spiselige vilde planter. Se fuldt program i menuen til højre.

Du kan høre indlæg om bl.a.:

  • Vilde spiselige planter – hvad er lovligt at sælge?
  • Hvad er spiseligt?
  • ”Folkemedicin” vs. sundhedsanprisninger – hvor går grænsen?
  • Fra vild urt til kommerciel produktion
  • Vilde planters plads i kosten gennem tiden

Mødet er især henvendt til restauratører, kokke, gartnere, landmænd, grønthandlere, grossister og andre med interesse for dyrkning og anvendelse af vilde planter og bær.

Temadagen finder sted:
Torsdag 28. februar 2013
Kl. 12:00 - 16:30
Kold College, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S
Pris: DKK 1.000 ekskl. moms.

Se programmet

Tilmelding senest 13. februar:
Vibeke Salmon
Tel.: 4516 9144 ves@dhigroup.com