19 Nov 2010

DHI åbner dørene for sæsonens første klimaundervisning

Med invitationen til klimaundervisning stiller vi over 100 skoleklasser et nærgående spørgsmål: Klimaet ændrer sig – gør du? Tirsdag den 16. november gik startskuddet til sæsonens første klimaundervisning med9.

Med invitationen til klimaundervisning stiller vi over 100 skoleklasser et nærgående spørgsmål: Klimaet ændrer sig – gør du?

DHI åbner dørene for sæsonens første klimaundervisning

Tirsdag den 16. november gik startskuddet til sæsonens første klimaundervisning med
9. klasse fra Københavns Idrætsefterskole. De var den første af de ialt 100 skoleklasser, som har fået vores tilbud om undervisning.
Med dette utraditionelle tilbud ønsker vi at understrege vigtigheden af, at vi alle gør en indsats på klimaområdet. Aktualiteten understreges af oversvømmelserne i august i år, som satte en tyk streg under nødvendigheden af, at vi alle som privatpersoner, virksomheder, organisationer, politikere og embedsmænd gør en indsats.
"Et godt sted at starte er hos vores skoleelever, som vi skal opdrage til at tænke og agere klimabevidst"siger Mette Petersen, som fik ideen til DHI´s tilbud om klimaundervisning til skolebørn.

Det var en veloplagt 9. klasse, som mødte vores førende eksperter inden for klimatilpasning
Undervisningen tog udgangspunkt i skoleelevernes dagligdag med brug af principperne fra virtual games til computermodeller. Med konkrete eksempler fik eleverne indsigt i, hvordan man forebygger og afhjælper oversvømmelser. Med spørgsmålet Klimaet ændrer sig – gør du? Blev eleverne præsenteret for, hvad klimaændringer betyder for Danmark samt resten af verdenen. De fik også demonstreret, hvordan vi allerede her og nu kan finde løsninger på nogle af de problemer, vi står overfor samt hvordan vores modeller bliver benyttet i den forbindelse.

9. klasse fra Københavns Idrætsefterskole sluttede besøget af med et besøg i vores modelhaller, hvor de så en række hydrauliske modelforsøg udført i DHI´s enorme bassiner.

Klassen skal hele ugen arbejde med Klimaændringer "Besøget hos DHI gav os indsigt i klimaændringerne på en hel ny måde, og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med emnet. Det var spændende, og især syntes jeg godt om, at fokus er på løsninger, og på hvad man selv kan gøre" siger Melina, som er elev på Københavns Idrætsefterskole.

Vil du vide mere om DHI's klimaundervisning og muligheder for at deltage i den? Så kontakt: Mette Petersen – klimaundervisning@dhigroup.com